Vikinge Dag

Viking aktiviteter, for hele deres familie. 
Børn fra 4 år og voksne op til 101 år, vil kunne deltage med stor fornøjelse.

Intet er overladt til tilfældighederne – der er tænkt på alle detaljer og store som små vil få en aktivitetsdag de sent vil glemme.

Tanken med denne dag er at alle skal kunne deltage mere eller mindre aktivt uanset alder, fysik og køn. Børnene kan få vist forældrene alt det de kan, forældrene har mulighed for at være sammen med børnene såvel som familien.

Udover de enkelte aktiviteter, der i sig selv er sjove, lægges der megen vægt på stemning og skuespil, således at såvel børn som voksne for en stund glemmer tid og sted – og dermed bliver en del af eventyret.

Aktiviteter og Workshops. 

Workshop: 
Lav dit eget sværd i workshoppen. Du får hjælp og vejledning til, hvordan man skal samle og sætte tingene sammen og snart har du dit helt personlige våben.

Kamparena: 
I kamparenaen kan man kæmpe mod andre riddere. Kampen foregår med polstrede våben, så ingen kommer til skade. Det er en spændende og sjov aktivitet for alle.

Sminke og Hår:
Bliv sminket drabelige sår eller anden udsmykning. Du kan også få flettet håret eller få det sat op, denne aktivitet er nok mest for piger, men drenge kan synes det er sjovt, når de kan komme til at se farlige ud, få sår, ar og andre grumme ting. Denne aktivitet kan tage op til 5-15 minutter pr. barn.

Øksekast: 
Kast med de farlige økser mod store træskiver og se hvor godt du kan placere dit kast.
Der kastes med økser i mindre størrelse med mange skarpe sider. Det kræver et godt kast for at få økserne til at sidde fast, men med lidt øvelse er det ikke svært.

Kamp med blankvåben: 
Her kan man prøve kræfter med en viking. Der kæmpes med rigtige sværd og man udstyres med ringbrynje, handsker og hjelm. Der er grundig instruktion og vejledning af erfarne folk.

Dåse bod: 
Kast med bolde mod trælle hoveder og se, hvor mange du kan vælte med færrest bolde.

Spydkast: 
Kast med spyd mod målskive og se hvor godt du kan ramme med de tunge spyd. Der gives instruktion og hjælp til hvordan man kan få spyddene til at komme af sted.